frontsession-logo-mobil
frontsession-logo-mobil burger menu

Musikproduktion

Frontsessions hold i Musikproduktion er stedet, hvor du kan arbejde med elektronisk musik/studie på daglig basis.

Både hvis du har fattet interesse for disse ting og gerne vil have turbo på indlæringen, eller hvis du sigter på at blive optaget på en videregående uddannelse i elektronisk musik/lyddesign på Sonic College i Haderslev eller Konservatoriet i Aarhus, Aalborg, Esbjerg eller København.

Kravene for adgang er, at man er i gang med at producere sin egen musik, og er i besiddelse af en nyere bærbar computer og et par hovedtelefoner.

På Musikproduktion har man: Mix, Komposition, Lyddesign, Studieteknik, Mastering og elektronisk sammenspil:

Musikproduktion Musikproduktion Musikproduktion

Mix

Vi arbejder med mix af forskellige instrumenttyper, studieoptagelser, valg af relevante effekter til sporene og generelle principper i moderne audiomix, både elektronisk og instrumentbaseret.

Lyddesign

Vi lærer principperne i forskellige former for lyddesign. Både forskellige former for syntese: AM, FM, Granular, samt forskellige former for sampling. Man vil opnå forståelse for generelle synthesizer-begreber som: VCO, LFO, Envelope, Filter, Amp, osv. Vi kommer til at arbejde med samples, Field Recordings/Found Sounds, Raw Data osv.

Mastering

I moderne lyd er postproduktionen en vigtig del af det endelige resultat. Vi arbejder med alle de grundlæggende mastering-teknikker: EQ, Compressor (evt multibånd) Loudness optimering, stereo-perspektiv, brug af reference-tracks osv. Vi tager udgangspunkt i Abletons indbyggede effekter, men bruger også gratis 3-parts-plugins samt demo af kommercielle pakker.

Komposition

I disse timer arbejder vi med forskellige kompositoriske virkemidler, som er rare at kende, hvis man skal lave film-, reklame- eller spilmusik. Vi arbejder bl.a. med modaliteter, skæve taktarter og rytmiske forskydninger.

Spektral Gehør

Musikproducerens svar på hørelære. Her træner vi absolut genkendelse af forskellige frekvensområder, både som cut og boost, forskellige grader af forvrængning og opnår på denne måde evnen til at bearbejde lyd uden for meget "gætteri".

Elektronisk Sammenspil

Som afslutning på forløbet spiller vi koncerter med synkroniserede computere. Her vil holdet blive delt op i mindre enheder på ca 4 personer.

Tilmelding